Metalhus, beskyttende stemplingsdele, metalstempling

Materialet er den primære forudsætning for at bestemme overfladekvaliteten af ​​prægede dele. Dens iboende egenskaber og overfladetilstand bestemmer direkte modstanden mod deformation og overfladestabilitet under stemplingsprocessen. På den ene side påvirker materialets mekaniske egenskaber, såsom flydespænding, forlængelse og hårdhed, direkte ensartetheden af ​​plastisk deformation under stempling. Hvis flydespændingen er for høj, vil der sandsynligvis forekomme lokal spændingskoncentration under stempling, hvilket fører til overfladerevner; mens utilstrækkelig forlængelse vil forhindre materialet i at strække sig jævnt under strækningsprocessen, hvilket resulterer i overfladen rynker eller revner. Disse fejl skader direkte overfladekvaliteten.

Til gengæld er selve materialets overfladekvalitet endnu mere afgørende. Ridser, skæl, rust, oliepletter og andre defekter på overfladen af ​​råmaterialet vil blive forstærket under stemplingsprocessen og overføres direkte til overfladen af ​​den stemplede del, hvilket danner defekter, der er svære at reparere. For eksempel, hvis oxidlaget på overfladen af ​​kold-valset stålplade ikke er grundigt rengjort, vil oxidlaget falde af og indlejres i emnets overflade under stempling, hvilket danner gruber; mens oliepletter, der klæber til overfladen, vil føre til ujævn smøring under stempling, hvilket øger friktionen mellem matricen og materialet, hvilket forårsager overfladeridser. Derfor er valget af høj-kvalitetsråmaterialer og streng overfladeforbehandling den første forsvarslinje til at sikre overfladekvaliteten af ​​prægede dele, hvilket bestemmer udgangspunktet for overfladekvalitet fra begyndelsen.

Som kernebæreren i stemplingsprocessen bestemmer designpræcisionen, fremstillingskvaliteten og vedligeholdelsestilstanden af ​​formen direkte overfladeformningskvaliteten af ​​de stemplede dele. Matriceafstanden er en af ​​de kerneparametre, der påvirker overfladekvaliteten. Hvis frigangen er for stor, rives materialet i stykker under stemplingen, hvilket resulterer i et groft- tværsnit, øgede grater og nedsat overfladeglathed. Hvis afstanden er for lille, vil friktionen mellem matricen og materialet intensiveres, hvilket ikke kun slider matricens overflade, men også forårsager overdreven komprimering af materialeoverfladen, hvilket resulterer i ridser, fordybninger og ensartet materialeadhæsion, hvilket alvorligt skader overfladens integritet.